Kom med til Bom + Billedsnak på Augustiana – en piv-hyggelig og sjov stund, hvor vi serverer bom (sønderjysk for slik) og går på opdagelse i samtidskunsten sammen med børnene.
Med udgangspunkt i den aktuelle udstilling på Augustiana inviterer vi børn og deres voksne ind i en åben samtale om kunstværkerne. Her er der ikke rigtige eller forkerte svar – kun gode iagttagelser, vilde idéer og plads til at undre sig.
Vi arbejder med metoden Visual Thinking Strategies (VTS), som er en anerkendt samtalemetode udviklet til at styrke børns:
Evne til at observere og fordybe sig
Sproglige kompetencer
Kritiske og kreative tænkning
Mod til at udtrykke egne tanker
Arrangementet er for børn, der har lyst til at kigge, tænke, tale og måske blive lidt klogere på både kunsten – og hinanden.
Det koster 20 kr. at deltage pr. barn. Voksne har gratis adgang. Arrangementet varer ca. en time.
Køb billet her