Åbning af udstillingen Experimente / Eksperimenter – et dansk/tysk samarbejde

Experimente/Eksperimenter er en dansk/tysk tematisk udstilling, hvor medlemmer af BBK region Slesvig-Holsten og BKF Region Syddanmark har givet overskriften et skud. I alt 59 kunstnere har indsendt værkforslag, heraf er 15 kunstnere sluppet gennem nåleøjet og de viser nu deres ‘eksperimenter’ på to udstillinger, der løber parallelt med hinanden i perioden 10. februar til 13. marts 2022. Den ene udstilling kan ses i Det Røde Palæ i Augustenborg og den anden  ses i udstillingsrummet RADAR, Multikulturhuset, Sønderborg.

Experimente/Eksperimenter er et levende eksempel på det gode samarbejde på tværs af grænsen og mellem de professionelle billedkunstneres organisationer. Udstillingen er tidligere blevet vist der i september/oktober 21 i Brunswiker Pavillon i Kiel. Til den aktuelle præsentation på dansk grund har kunstnernes indsendte materiale dannet baggrund for et nyt udvalg. I kurateringen er der lagt vægt på en ligelig repræsentation af danske og tyske kunstnere, på eksperimenterende materialebrug eller udtryksform samt på at sammensætte et udvalg af værker, som til sammen giver et alsidigt billede af den professionelle kunst i grænseregionen.

Læs mere om udstillingen.

Fakta om arrangementet

Tid & sted:
Fernisering torsdag den 10. februar kl. 16 i Det Røde Palæ og kl. 18 på RADAR.