Kom med til en spændende aften med Carsten Porskrog Rasmussen, enhedsleder og historiker ved Museum Sønderjylland. Foredraget finder sted tirsdag 21.10.2025 kl. 19-21.
Med levende fortælling og historisk indsigt guider han os gennem historien om den augustenborgske hertugslægt, som satte sit præg på både Augustenborg og hele egnen gennem 200 år. Undervejs dykker han også ned i historien om Augustiana-palæet og to markante kvinder, der har boet der: prinsesse Louise og enkehertuginde Louise Augusta – især sidstnævnte byder på et fascinerende indblik i datidens fyrstelige liv og skæbner.
Tilmeld dig her
Foredraget udbydes i samarbejde mellem FOF Sønderjylland og Augustiana Kunstpark & Kunsthal.