Fotoudstilling for skoler

Fra den 27. april til den 15. maj

Kom og se fotoudstilling!

I ventetiden op til Tour de France inviteres udskolingselever med afsæt i Dansk Arkitektur Centers undervisningsmateriale ‘Fang din by’ til at tage billeder af stemninger og områdets helt unikke sjæl på Tour de France ruten gennem Sønderborg Kommune. Forløbet afsluttes med en fælles fotoudstilling på Augustiana i Det Røde Palæ fra den 27. april til den 15. maj.

Elevernes fotografier vil også være Sønderborg Kommunes bidrag til Dansk Arkitektur Centers landsdækkende fotokonkurrence Fang din by, der løber fra 24. februar til 24. april.
Vinderne af ‘Fang din by’ bliver udstillet i Sønderborg i hele august måned.

Hvis du er underviser og gerne vil deltage med dine elever, så læs mere her.

Fakta om arrangementet

Udstillingsperiode: Fra den 27. april til den 15. maj
Sted: Augustiana Kunstpark & Kunsthal, Det Røde Palæ, Palævej 10-14, 6440 Augustenborg
Begivenhed: Tour de France 2022
Tilmelding til fotoforløbet: Gratis