Land Art 2.0

Mandag den 30. august kl. 17-19

GEOLOGISK OG MYTOLOGISK SKOVTUR I AUGUSTENBORG

Augustenborg er kendt for sin rige historie, bl.a. hertugslottet og i nyere tid som hjemsted for psykiatrien, men området har også en spændende forhistorie, der begyndte kort tid efter isens tilbagetrækningen og den dag i dag kan aflæses i form af arkæologiske fund og fortidsminder. Læg dertil stedsspecifikke sagn og fortællinger og områdets skov forvandler sig pludseligt til et sted, som ikke alene er fyldt med geologiske spor, men også vidnesbyrd om de væsener, der herskede på Als længe før mennesket.

Kom med på en anderledes skovtur, der beskæftiger sig med naturen – i dette tilfælde skoven – som kunstnerisk ramme og erfaringsrum. Georg Jagunov er vores rejseguide på turen, hvor han vil dykke ned i de geologiske og mytologiske lag i Augustenborg Skov samt fortælle om sin kunstneriske praksis og det udstillingsaktuelle projekt ‘Embyro Core’, som frem til 19. september kan opleves på Augustiana Kunstpark & Kunsthal. Se mere her: 

Arrangementet foregår i samarbejde med projekt “Landart på tværs af Sønderjylland” igangsat af Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst sammen med sønderjyske partnere. Pga. projektstøtte er det gratis at deltage, men der er begrænsede pladser, som fordeles efter “først-til-mølle” princippet.

Der vil blive serveret sandwich+vand undervejs. Bindende tilmelding senest 26. august pr. mail til hnnl@sonderborg.dk

Mødested: Augustiana Kunstpark & Kunsthal, Det Røde Palæ, Palævej 10-14, 6440 Augustenborg