Tirsdag den 2. november kl. 17-18.30
Vær med, når vi sætter fokus på den flamboyante prinsesse Louise Augusta, der boede i Det Hvide Palæ i Augustenborg fra 1815-1843. Vi starter med et oplæg om Maria Hellebergs store bestseller-roman Kærlighedsbarn (2012), der handler om den smukke og handlekraftige Louise Augusta. Hun var søster til Frederik den Sjette, men angiveligt datter af Caroline Mathilde og Johann Friedrich Struensee og på sine ældre dage gift med Hertugen af Augustenborg og bosat i Det Hvide Palæ. Litteraturformidler og bibliotekar Óluva Isaksen giver en introduktion til romanen og dernæst spiller vi litteraturbingo! Passager fra romanen læses højt, og så gælder det om at spidse ører og krydse af, når de ord, der er på bingopladerne læses op. Der er naturligvis præmiere til de heldige vindere, der får fuld række og fuld plade.
Det er gratis at deltage, men tilmelding pr. mail til augustiana@sonderborg.dk er nødvendig. OBS: Begrænsede pladser og ‘først-til-mølle’.
Tid:
Tirsdag den 2. november kl. 17-18.30
Introduktionen til romanen varer ca. 20 min. og Bingo-delen ca. 1 time.
Sted:
Det Hvide Palæ
Medvirkende:
Litteraturformidler og bibliotekar Óluva Isaksen
Entré:
Gratis
Tilmelding nødvendig:
På mail til augustiana@sonderborg.dk
Samarbejdspartner:
Sønderborg Bibliotek