Lørdag den 4. september kl. 09.15-12.15
Lørdag den 4. september kl. 09.15-12.15
Augustiana Kunsthal ligger ved Augustenborg Fjord på Als omgivet af marker og små landsbyer! Og sidstnævnte er netop omdrejningspunktet for dette litterære arrangement, som både byder på morgenmad i kunsthallen, forfattersamtale og markvandring.
Arrangementet indledes med morgenmad serveret i Det Hvide Palæs herskabelige stuer. Herefter byder vi velkommen til en samtale mellem forfatter Malte Tellerup og litteraturformidler Noa K. Hansen. Omdrejningspunktet for samtalen er den inspiration Malte Tellerup henter i modsætningerne mellem naturen og landbruget. Med udgangspunkt i bøgerne ‘Markløs’ og ‘Hedeselskabet’ skal vi høre om forfatterens opvækst på landet, hans nysgerrighed på landbrugets kulturhistorie og hans erfaringerne med at flytte fra byen og tættere på naturen som voksen. Efter samtalen inviteres deltagerne på en times markvandring med forfatteren i nærområdet. Undervejs på turen gøres der holdt og holdes korte oplæsninger. (Turen er ca. 3 km og foregår i roligt tempo, men kræver godt fodtøj og nysgerrige ben).
Læs mere om Malte Tellerup her:
Pris 120 kr incl. morgenmad og kaffe/te. Tilmelding senest 28. august pr. mail til augustiana@sonderborg.dk er nødvendig. OBS: Begrænsede pladser og ‘først-til-mølle’.
Tid:
Lørdag den 4. september kl. 9.15-12.15
Sted:
Det Hvide Palæ
Medvirkende:
Forfatter Malte Tellerup og litteraturformidler Noa K. Hansen
Pris:
120 kr. incl. morgenmad og kaffe/te
Tilmelding nødvendig:
På mail til augustiana@sonderborg.dk / deadline 28. august.
Samarbejdspartner:
Sønderborg Bibliotek
Foto:
Lærke Posselt
Støttet af:
Statens Kunstfond