17.10. 2020 – kl. 12.00-16.00
Plantefarver kan være svære at styre og workshoppen bliver derfor et eksperimenterende laboratorium. Du vil prøve at koge dit eget planteudtræk, arbejde med at ændre farven ved at tilføre forskellige tilsætninger som eddike, salt og natron samt male dit eget billede med farven på akvarelpapir. Der vil være vejledning undervejs med mange gode tips.
Vi er omgivet af naturlige farvestoffer, som med lidt kendskab er givende at arbejde med. Det er en fantastisk måde at forbinde sig med naturen på. Workshoppen kommer til at handle om at se på planter ud fra et farve og æstetisk perspektiv og om hvordan man har brugt dem til at farve med igennem tiden.
Workshoppen vil både foregå udenfor, når der skal indsamles plantemateriale og indenfor, når der skal udvindes plantefarve og males billeder, så tag tøj på efter vejret. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, alle er velkomne.
Læs mere om udstillingen ‘Herbarium – en samtale med planter’ her:
Tid:
Lørdag den 17. oktober – kl. 12-16
Sted:
Augustiana, Den røde staldbygning, Palævej 14, 6440 Augustenborg
Underviser:
Cecilia Westerberg – ceciliawesterberg.com
Pris:
390 kr. incl. kaffe/te/frugt
Tilmelding senest 5. oktober. Der er begrænsede pladser, så det er først til mølle!
På mail til augustiana@sonderborg.dk Når vi har bekræftet tilmeldingen, sender vi oplysninger om betalingsforhold.
Støtte:
Workshoppen er støttet af Sønderborg Kommune