Bliv klogere skridt for skridt – En historisk vandring

19. april kl. 10-12

Ta’ med Tom Specht på historisk vandring i Augustenborg Slotspark

Tom Specht er vores guide denne formiddag, hvor han øser af sin store viden om Augustenborg Slots etablering og funktion i 1700-tallet. Vi starter ved slottet og herefter går turen til slotskirken med det smukke rokokointeriør og videre gennem parken ned til Prinsesse Louises palæ (i dag Augustiana Kunsthal), hvor vi runder af indenfor med kaffe med lidt sødt. Vandringen starter ved klokketårnet og foregår i langsomt tempo og med stop undervejs. Nysgerrige ben og påklædning efter vejret anbefales.

Augustenborg Slot, oprindelig opført 1660-64 i bindingsværk for den første hertug af Augustenborg, Ernst Günther, som opkaldte slottet efter sin hustru Augusta af Lyksborg. Omkring denne gård opstod flækken Augustenborg. I løbet af 1700-tallet blev det oprindelige slot afløst af det nuværende slot, som er det største og mest helstøbte barokanlæg i Sønderjylland: Bygningerne omkring den ydre gårdsplads, bl.a. portlængen, blev opført i løbet af 1700-tallet.

Tom Specht er lærer og lokalhistoriker med særlig interesse for Augustenborg og hertugerne. Han virker som guide og rundviser ved Sønderborg Slot og er med i bestyrelsen for Historisk Samfund for Als og Sundeved. Tom Specht er forfatter til flere artikler om lokalhistoriske emner og bidragsyder til flere bøger.

Fakta om arrangementet

Tidspunkt:
19. april 2024, kl. 10-12
Sted:
Augustenborg slotspark med start ved slottet (klokketårnet)
Medvirkende:
Lokalhistoriker Tom Specht
Samarbejdspartner:
FOF og Augustiana Kunstpark og Kunsthal
Billet:
125 kr. incl. kaffe med lidt sødt. Køb billet ved FOF Sønderjylland