Synnejysk – kom til foredrag med Elin Fredsted og bliv klogere på de synnejyske dialekter

Fredag den 3. november kl. 09:30-11:30

Sønderjysk er en af de dialekter, der har holdt sig bedst som levende talesprog, og det bruges stadig af mange sønderjyder som nærhedssprog. Dertil kommer aktuelt en interesse for også at skrive på sønderjysk – specielt på internettet.
Elin Fredsted giver i dette foredrag en introduktion til, hvad sønderjysk egentlig er, historisk og aktuelt. Dernæst følger en oversigt over de forskellige sønderjyske hoveddialekter og deres særlige kendetegn.
Foredraget sluttes af med en lille sprogquiz.

Elin Fredsted er sprogforsker og forfatter, opvokset i Sønderjylland i en sprogligt blandet familie, hvor der både blev talt rigsdansk og sønderjysk. Hun er en flittig skribent, efterspurgt foredragsholder og det tætteste, vi kommer på en ekspert i ”synnejysk”. Foredraget er arrangeret i samarbejde med FOF.

Fakta om arrangementet

Foredragsholder: Elin Fredsted
Dato: 03.11.23 kl. 09:30-11:30
Adresse: Det Hvide Palæ, Augustiana Kunstpark & Kunsthal, Palævej 10, 6440 Augustenborg
Pris: 175,- kr. incl. kaffe/te med lidt sødt
Tilmelding: Via FOF, billetter kan købes her