EMBRYO CORE

Udstilling i Det Røde Palæ & Augustiana Kunstpark

Velkommen til Embryo Core: Excavating a Coded Future. Projektet finder sted i Augustenborg Skov og Det Røde Palæ i Augustina Kunsthal. Se kortet over området på bagsiden af denne folder. Det anbefales at begynde ved Det Røde Palæ og derfra udforske de udendørs installationer. Se efter de farvede skilte placeret nær hver lokation. Udvis venligst respekt og pas på installationerne.

1.0 Georg Jagunovs installationer i Augustenborg Skov

Når du kigger på kortet over Als, kan du se at øen med lidt god vilje har samme form som et foster med Augustenborg Fjord som navle­streng. En ny videnskabelig teori forbinder dette til et exceptionelt fænomen, som for nyligt er blevet opdaget ved Augustenborg Fjords kyst. Embryo core-netværket er synligt gennem geologiske, biologiske, arkæologiske og mytologiske studier af området. Det kan beskrives som et forhistorisk bevidsthedsnetværk mellem forskellige arter. Hvordan netværket er dannet vides ikke med sikkerhed. De 80 millioner år gamle flintstrukturer danner et omfattende underjordisk mønster, der strækker sig flere kilometer langs kysten. Strukturen synes at bevæge og forandre sig, men mangel på videnskabelig data gør det vanskeligt at forstå hvordan. Dog har man opdaget, at udefrakommende aktivitet som tordenvejr har en forstærkende effekt på netværket. Trærødder, fungi mycelium og kolonier af mos ser ud til at følge netværkets form og opsuge næring fra det.

Både forhistoriske og nyere bo­sættere har interageret med embryo core. En række lokale myter og legender synes at referere til fænomenet. Muligvis ser vores hjerne et foster-lignende omrids, fordi det er en form, den kan genkende, frem for at embryo core’s sande form­dannelse, som den ikke kan begribe. En form der udtrykker mulighed for liv, skrøbelighed og evolution.

1.1 Ælfwines passage

Gå gennem skulpturhaven mod vandet. Drej til højre lige inden du når fjorden og følg stien langs vandet. Snart vil du nå den første lokation: to små bakker med en passage ned til bredden.

Helt tilbage i gamle dage var det her, at gæster fra den anden side af kysten ankom til øen. Lokationen er markeret med tre kalkholdige udvoksninger indlagt med patineret flint. De markerer en forhistorisk passage, hvor den blå ild engang brændte. Det siges, at en drøm om alfer tager dig med på en majestætisk (og sommetider farlig) rejse i tid og sted, hvis du falder i søvn midt i passagen. Udgangen ligger nær haven Liselund på øen Møn, så her vil du vågne op. Der eksisterer en hemmelig og intim forbindelse mellem de to øer. Mange riter og mysterier forener dem. Ligesom den frugtbærende del af en svamp, er kun en lille del af passagen synlig over jorden. Den resterende del breder sig som et mycelium-netværk og fortsætter vestpå omkring en kilometer. Den komplekse undergrundsstruktur sammenvæver flintformationer, trærødder og underjordiske vandstrømme. Det er i denne undergrundsstruktur at embryo core lever.

An image of a blue jet taken from ESA International space station in 2019

Flintdannelse diagram fra bogen Flintstudier – En håndbog i systematiske analyser af flintinventarer.

1.2 Bundet ild

Fortsæt ad stien som løber langs kysten. Lige inden træbroen ved siden af Augustenborg Roklub kan du se et stort væltet træ. Gå hen og se bunden af træet.

Lokale legender fra området omkring Augustenborg nævner ofte fænomenet ‘bundet ild’ – en fortryllelse kastet over et træ, en stor sten eller en andet fremtrædende genstand i landskabet. Dette objekt tiltrækker lynnedslag og beskytter dermed nærliggende huse. Energien fra lynnedslaget trænger ned i jorden, breder sig ud i embryo core’s underjordiske netværk og nærer det. Det væltede træ du ser foran dig havde en ‘bundet ild’ fortryllelse i sine rødder gennem flere hundrede år. Men i 2019 brød et kraftigt tordenvejr ud over Als. Det forårsagede en enormt kraftfuld lynudladning kaldet ‘blå lyn’, som blev ledet gennem embryo core netværket. Under denne proces kollapsede træet og synliggjorde fragmenter af netværket. Et af disse fragmenter, som viser en embryo core formation, kan ses i rodsystemet under det væltede træ.

1.3 Tidens vugge

Bliv ved kysten og fortsæt med at gå omkring en kilometer. Du vil passere et shelter, hvorefter skoven slutter og landskabet åbner sig. På din tur ned mod vandet vil du finde et farvet skilt og nå den endelige lokation.

I en vugge sover barnet. Hans drømme former tidens gang. I drømmen bevæger tiden sig anderledes: et konstant deja vu hvor du oplever det nuværende øjeblik, idet du bevæger dig ind i fremtiden. Landskabet forandrer sig og årtusinder passerer. Vandet stiger og trækker sig tilbage, gletsjerne smelter og træerne vokser. Barnet sover roligt gennem tidens pulserende bølger. Du står midt i en forhistorisk gravhøj. Den er skabt for ca. 6000 år siden i den neolitiske tidsalder og nedbrudt af tid, menneskelig aktivitet og vand. En perfekt udformet embryo core formation er for nyligt dukket op af højen. Hver eneste cirkulære struktur og farve omkring barnet blev dannet gennem en periode på adskillige millioner år. Hvis du har taget en sten med dig fra Det Røde Palæ, så placer den venligst ved siden af vuggen. Alternativt kan du finde en anden lille sten ved kysten og efterlade den tæt ved vuggen. Se dig omkring. Tænk på skoven, kysten og flinten. Mærk det enorme spænd af tid, som passerer gennem dette landskab. Vi er blot kortvarige gæster på planeten.

2.0 Georg Jagunovs udstilling i Det Røde Palæ

2.1 Marena

Marena er opkaldt efter en slavisk gudinde forbundet med død, genfødsel og drømme. På slavisk dialekt betyder mara drøm, men også fantom, vision og hallucination. Marena er en beholder til et barn, som ikke er født endnu. Det er et hylster til den menneskelige bevidsthed og et skjold, der kan beskytte mod ekstreme forhold i et nyt miljø.

I omgivelser, hvor der ikke er behov eller mulighed for horisontal bevægelse, er en plante-agtig, rodfæstet krop at foretrække. Med sine rødder solidt plantet i jorden suger Marena energi fra embryo core netværket, mens den beskyttede bevidsthed indeni fordyber og udfolder sig og rejser til andre dimensioner ved hjælp af det planetare netværk.

2.2 In Situ / Sanctuary

Dette autonome system blev dannet som vært for en del af embryo core netværket. Det er udgravet omkring Augustenborg Skov og kræver et specialfremstillet lys- og vand­system for at kunne eksistere indenfor. Et Biosanctuary system sørger for at skabe de rette betingelser ift. luftfugtighed, lys og geokemisk balance.

At betragte Biosanctuary er en kontemplativ oplevelse. Det får os til at gentænke vores indre økologi og forbinder os med geologiske og biologiske dimension, som har eksisteret i mange millioner år. Det er en tidsrejse i et levende og evigt foranderligt mikrolandskab.

2.3 Chrysalis

Chrysalis blev udgravet for nyligt i området omkring Augustenborg og undergår en hastig forandring. Væsnet er stadig synkroniseret med embryo core netværket og reagerer på menneskelig tilstedeværelse.

ET LANDSKAB AF FLINT & MOS

Uddrag af Martha’s have, skrevet af Christina Louise Jørgensen i forbindelse med Liselund Lab

Georg Jagunov vandrer i terrænet med et vakt nærvær, der både oplever og skaber på samme tid. Han genopdager og giver objekter og fænomener nye navne. I sine spekulative vandring ud i terrænet sætter han mange forskellige parametre i spil. Landskabet – formet over geologisk tid, – formet af menneskehånd, – dets nedarvede mytologiske fortællinger og nedgravede, glemte og gemte objekter. Jagunov arbejder med, hvad man kunne kalde kunstner­isk geologi, mytologi og arkæologi. Han spekulerer ikke over fortiden og fremtiden, men ser ind i den og lader sin imagination få frit spil, hele tiden i levende tilblivelsesprocesser, i samtale med landskabet.

Jagunovs praksis er en meditativ opmærksomhed på landskabers materialitet. Han arbejder med jord, flintesten og mossers haptiske teksturer og fremhæver deres iboende fortællinger og materielle sammensætninger. Med sin forestillingsevne lader han billeder komme direkte fra materialet. Samtidig er han meget bevidst om både naturens og sine installationers formelle kvaliteter, men det er rejsen ind i materialets stoflighed, der leder ham. Han bevæger sig ubesværet fra en kosmologisk skala ind i den mikrokrystallinske flint. Stenens overflade bliver til en skærm eller en portal for landskabets mytologiske fortællinger og de transformative kræfter, der har formet landskabet længe før, der kom mennesker på Jorden.

Han kalder sine installationer og skulpturer geofact formationer. Geofakt er i arkæologien et ord sammensat af “geologi” og “artefakt” – det er en naturstensformation, der er vanskelig at skelne fra en menneskeskabt artefakt, som fx stenværktøj fra stenalderen. Georg læser hver sten, han finder i landskabet og forestiller sig dens historie – ved at tolke på dens farve, dens overflade og de kantede former som slag har skabt igennem de sidste 10.000 år, eller de sidste 80 millioner år? Han placerer stenene i geofact formationer der danner nye fortællinger, og tilføjer syntetisk materiale der giver dem et kontemporært udtryk.

Georgs installationer af flintesten og mos har brug for vand og lys. De absorberer vandet, bliver mættede og får et indre liv. Lysets spil i stenenes fugtige overfladestruktur skaber flygtige polymorfe og polykrome bevægelser og vanddråberne skaber et levende spil i mossets små glasklare celler, der fungerer som linser og spreder lyset. Han arrangerer dem på bestemte måder og skaber med lys – kunstigt eller naturligt – et spil i deres overflader, der trods deres opacitet, synes at være gennemstrømmet med lys. I stenenes graveringer, aftegner han med fluorescerende og metalliske farver og ofte er hans små poetiske tekster, som beskeder fra en anden verden, skrevet på selvlysende stof. Jagunovs geofact formationer lyser. Det er lysæstetikken der tilfører objekterne et mere, der gør dem levende. Det er lyset i hans skulpturer og installationer der skaber åbningerne – en transcendens – der overskrider det materielle og der inviterer til at rejse med stenene og mosser ind i åndelige dimensioner og andre tider.

Kort: 1.0 Det Røde Palæ, 1.1 Ælfwines passage, 1.2 Bundet ild, 1.3 Tidens vugge