Augustianas historie
Augustiana holder til i de smukke palæer ved Augustenborg Slot og palæernes historie og funktion er uløseligt forbundet med slottets.
Augustiana udgør en del af det oprindelige Augustenborg Slot i havne- og hertugbyen Augustenborg nordøst for Sønderborg. Augustenborg opstod i 1700-tallet i takt med udbygningen af hertugslottet. Augustenborg Slot er opført i 1770-76 i senbarokstil og er opkaldt efter hertuginde Augusta. Slottet har igen givet navn til hertugslægten, der ejede området i flere hundrede år. Hertug Christian August II af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg var det sidste medlem af hertugslægten, der beboede slottet. Han tog aktiv del i Treårskrigen på Slesvig-Holstenernes side mod Danmark, og den danske hær beslaglagde slottet under krigen. Efter 1864 blev slottet underlagt den preussiske stat og brugt til kvindeseminarium.
Efter genforeningen købte den danske stat slottet med tilhørende bygninger og park. I 1932 blev Augustenborg Slot taget i brug som statshospital, og det fungerede som psykiatrisk sygehus helt frem til 2015. I denne periode var der overlæge- og gartnerbolig i palæerne og i 1990’erne fungerede Det Hvide Palæ som fritidstilbud for psykiatriske patienterne.
I dag er Augustenborg Slot arbejdsplads for Landbrugsstyrelsen, som i forbindelse med udflytningen af statslige arbejdspladser rykkede 300 arbejdspladser til Augustenborg. Der er ikke offentlig adgang til slottet, men slotskirken, der fungerer som sognekirke for Augustenborg, er åben for alle. Det samme gælder slotsparken og gårdspladsen. Et lille museum i den venstre avlslænge beskriver slottet og dets historie.
Siden 2008, hvor kommunen lejede sig ind, har palæerne og parken været drevet som Augustiana Kunstcenter og Skulpturpark, i opstartsfasen af Galleri M og senere Galleri Nørballe. I 2018 blev de to palæer og staldbygninger samt skulpturparken overtaget af Sønderborg Kommune, som i de kommende år videreudvikler stedet i kunstens tegn under navnet Augustiana Kunstpark & Kunsthal.
Navnet Augustiana er resultatet af en navnekonkurrence, afholdt i 2008. Valget af vindernavnet begrundes således: Palæet ved Augustenborg Slot er bygget til Prinsesse Louise og derefter anvendt som enkesæde for enkehertuginde Louise Augusta. Det giver to gange Louise – men da ‘Louisiana’ allerede findes som museumsnavn, har vi Augusta og Augustenborg tilbage. Altså Augustiana!
Det Hvide Palæ er en statelig bygning uden voldsom pomp og pragt. Opført 1786-88 af hertugen af Augustenborg, Frederik Christian I. som bolig til sin svagelige datter, prinsesse Louise. I 1815 blev det overtaget af enkehertuginde, prinsesse Louise Augusta – kærlighedsbarn af livlæge Johann Struensee og dronning Caroline Mathilde.
Louise Augusta var efter sigende et flamboyant og kunstnerisk menneske, og palæet dannede frem til hendes død i 1843 rammen om et farverigt liv fuld af fester, kultur, leben og romantik. Siden har huset været sporadisk beboet og har blandt andet tjent som bolig for overlæger samt fritidshus for psykiatriske patienter.
Det Røde Palæ er også kendt som Prins Emils Palæ og Prinsens Hus. Opført omkring 1764 af prins Emil August (bror til hertug Frederik Christian I) som pensionistbolig. Her boede den ugifte pensionerede general indtil sin død 1786. Herefter har det lille harmoniske palæ med tilhørende sidebygninger tjent flere forskellige formål. Benævnelsen ‘Prinsens Hus’ kendes fra et reglement, som hertugen i 1775 udstedte om fordelingen af stolepladserne i den da netop fuldførte slotskirke.
Prinsens Hus er en velproportioneret bygning — og på grund af sin dybde også ret rummelig. Huset har sikkert til fulde kunnet tilfredsstille den ugifte pensionerede general, som boede her sammen med sin lille tjenerstab indtil sin død 1786. Ved sit testamente havde prinsen da bestemt, at hans ejendom fremtidigt skulle være en del af det Augustenborgske fideikommis, men brugsretten til huset med alt dets indbo, ‘mobilier, redskaber og linned’, skulle for livstid nydes af hans niece, prinsesse Louise.