Mia Line: Head Digger. Dusty, Musty, Musky

Mia Lines afgangsprojekt Head Digger. Dusty, Musty, Musky består af tre ens udseende fugleskulpturer i forskellige positurer. En står rankt, næsten majestætisk, en anden bukker sig forover med hovedet mod jorden og kigger tilbage, den sidste står i øjenhøjde. Hver positur er i sig selv en reference, der peger på den status og betydning, ibisfuglen har haft igennem tiden, som gud, bin chicken og dyr.

Skulpturernes kroppe er gipsafstøbninger af fuglekroppen og er også selve værkets udgangspunkt. Ved hjælp af digitale processer har Line rekonstrueret et kropsfragment af en ibisskulptur udgravet i Pompeji. Hun har derefter opskaleret den og modelleret hoved og fødder for at skabe en ny version af fuglen. Fuglens krop bliver dermed et bindeled mellem oldtid og nutid, mytologi og kultur, som hun formgiver i forskellige materialer som gips, aluminium, voks og plastik, for at grave ned i ibisfuglens geologiske og genealogiske miljøer.

Fragmentet, der blev fundet i Pompeji, er, hvad der er tilbage af en afbildning af den ægyptiske ibisgud Thoth, og vidner om udviskningen af den vestlige kulturs ægyptiske og orientalske rødder. Dette engang guddommelige dyr anses i dag som en invasiv art og er blevet omdøbt bin chicken efter at have tilpasset sig sit menneskeplagede habitat ved at imitere billyde og udskifte gamle ‘naturlige’ spisevaner med en fastfood-baseret kost.

Værket gen-animerer både ibisfuglen og de kulturelle efterladenskaber af dens historie i en forstørret, næsten menneskelig skala. Et sted imellem Thoth og bin chicken står Lines egen muterede version og peger på fuglens udvikling, dens symbolske betydning og levesteder gennem tiden. Ibisfuglens hovedmorfologi gør, at den kan bruges som graveredskab, og er i sig selv en manifestation af Lines interesse i udgravninger samt hendes brug af en ‘muteret arkæologi’ som en måde at navigere i nutidens ødemark på.

Tekst fra Kunsthal Charlottenborgs guide til udstillingen ‘Afgang 2019’. Foto: David Stjernholm