21.03.24
Augustiana går påsken i møde med to nye udstillinger, som begge åbner lørdag den 23. marts kl. 14. I stueplan rykker Anu Ramdas ind med udstillingen , hvor indisk mystik møder europæisk modernisme. På 1. salen åbner vi dørene for GRÆNSERUM – en gruppeudstilling med 12 billedkunstnere og arkitekter fra grænseregionen.
Augustiana Kunsthal er stolt af at præsentere Anu Ramdas’ soloudstilling TIME TRAVELLER i Det Hvide Palæ, en kunstnerisk udforskning af palæets første beboer, prinsesse Louise (1764-1815). Udstillingen er et resultat af Anu Ramdas’ omfattende forskning i og studier af prinsessens liv og interesser.
“Vi befinder os i en tid præget af konflikter, naturkatastrofer og kønspolitiske spørgsmål. Anu Ramdas’ kunst vækker til eftertanke og tilbyder en mere holistisk tilgang til vores planet og dens beboere. Det er mere nødvendigt end nogensinde før,” udtaler kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen, der står for udstillingsprogrammet på Augustiana.
”I GRÆNSERUM mødes 12 kunstnere og arkitekter fra grænseregionen, både etablerede og nye navne, i en dialog om de spor og temaer, der strækker sig tværs over landegrænsen”, fortæller kunstkonsulent Hanne Lundgren Nielsen. ”Udstillingen har tidligere været vist i Prospekt, København, et udstillingssted, som drives af arkitekt Mogens Ulderup – en af udstillingens deltagere. Nu kommer den til ’hjem’ til grænseegnen og vises lige der, hvor kunstnerne har deres rødder”.
TIME TRAVELLER og GRÆNSERUM er de første i en række af udstillinger i 2024, hvor Augustiana præsenterer kunstnere, som har et tilhørsforhold til Sønderborg eller grænseregionen. Fælles for kunstnerne er, udover den lokale forankring og professionelle kunstuddannelse, deres eksperimenterende tilgang til samtidskunsten.
Pressemeddelelser til begge udstillinger nedenfor:
Augustiana_PM_TIME TRAVELLER
Augustiana_PM_Grænserum
DOBBELTFERNISERING
Lørdag den 23. marts kl. 14-16:
Dobbeltfernisering. Vi åbner både GRÆNSERUM og soloudstillingen TIME TRAVELLER af Anu Ramdas. Ferniseringen indledes med åbningstale ved Christel Leiendecker, udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab samt et musikalsk indslag ved Augustianas huskomponist Thorstein Hemmet. Der vil der være mulighed for at opleve udstillingerne og nyde en forfriskning.
Gratis. Ingen tilmelding.
Udstillingsperiode:
GRÆNSERUM: 23. marts – 20. maj 2024
TIME TRAVELLER [COORDINATES BEYOND THE HORIZON OF PURE O]: 23. marts – 16. juni 2024
Entré og åbningstid:
Tirsdag-søndag kl. 12-16, mandag lukket. Gratis adgang
Adresse:
Augustiana Kunstpark & Kunsthal, Palævej 10-14, 6440 Augustenborg
Website:
Augustiana.dk
Pressebilleder:
Anu Ramdas: Untitled Planets – birth of a galaxy (ongoing project). Foto: Kunstnerens eget
Installationsview fra udstillingen GRÆNSERUM på udstillingsstedet Prospekt. På billedet ses værker af Chili Seitz og Karin Lind.