Afgang 2026
13.02.2027 – 09.05.2027
I samarbejde med Kunsthal Charlottenborg og Kunsthal Spritten præsenterer Augustiana et kurateret udvalg af værker fra Det Kongelige Danske Kunstakademis afgangsudstilling 2026. Udstillingen giver et unikt indblik i de nyeste kunstneriske strømninger og introducerer publikum til morgendagens kunstnere gennem maleri, skulptur, fotografi, video, lyd og installation.
På Augustiana genfortolkes værkerne i dialog med kunsthallens særlige arkitektur og omgivelser, så der opstår nye møder mellem kunst, sted og publikum. Afgang 2026 er en del af et nationalt samarbejde, der bringer den nyeste samtidskunst ud til hele landet og styrker forbindelsen mellem lokale fællesskaber og den danske kunstscene.
Udstillingen er støttet af Sønderborg Kommune og Fabrikant Mads Clausens Fond.