Søren Assenholt

Double Wishbone

05.02.22 – 08.05.22

Double Wishbone

05.02.22 – 08.05.22

Træ og opgravet moræne er brugt som high-tech materiale i Søren Assenholts skulpturelle rebus “Double Wishbone”.

Træ og opgravet moræne er brugt som high-tech materiale i Søren Assenholts skulpturelle rebus Double Wishbone. Søren Assenholt bruger sin interesse i materialitet til at sætte fokus på evnen til at bære før det brister. Dette gør han med udgangspunkt i den professionelle racersports ingeniørkundskab, hvor performativitet og fleksibilitet er afgørende. “Funktionen er pillet ud af værkerne. Støbearbejdet står som proces. Mekanikken fremstår slaskende. Sedimenter, rester af opgravet moræne, tager form i en afbrudt brænding. Som et ufærdigt relief med potentiale til at modstå den største kraft.

Udstillingen starter udenfor kunsthallen og fører beskueren forbi en lerbrønd og ind i, hvor Søren Assenholt bl.a. viser performativt video og skulpturelle ophæng fra en racerbil.

Søren Assenholt arbejder med flere interessante dikotomier, det uforarbejdede grove moræneler over for det forædlede træ, den konceptuelle kunstpraksis over for det gedigne håndværk, det effektive over for det langsomme og ikke mindst kroppen over for sindet.

Om kunstneren

Søren Assenholt er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi og Städelschule i Frankfurt. Han har været medlem af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg 2018-2021 og har tidligere været formand for Statens Værksteder. Søren Assenholt har lang erfaring med undervisning, primært på Det Kgl. Danske Kunstakademis trælaboratorium.

Fakta om udstillingen

Fernisering:
Lørdag 05.02 kl. 14
Periode:
05.02.22 – 08.05.22
Lokalitet:
Det Hvide Palæ
Kunstnere:
Søren Assenholt
Entré:
Gratis entré
Støttet af:
Statens Kunstfond og Det Obelske Familiefond

Der kan forekomme ændringer i informationer og datoer.

KUNSTNERPORTRÆT Søren Assenholt

Søren Assenholt udstiller fra 5. februar til 8. maj i Det Hvide Palæ, og vi har i den anledning fået produceret et kunstnerportræt, som giver et indblik i Sørens praksis og arbejdet med udstillingen ‘Double Wishbone’.

Videoproduktion & fotos: I DO ART Agency