Formidingsaktiviteter for børn og unge

Tilbud til skoler og daginstitutioner

Augustiana Kunstpark & Kunsthal viser samtidskunst, som forholder sig til den tid, vi lever i. Det er også for børn.

Vi vil gerne dele vores begejstring for og viden om samtidskunsten med så mange som muligt – og vi elsker besøg. Vi viser gerne skoleklasser rundt i et samtalebaseret format (VTS), hvor vi møder børnene i deres iagttagelser og hjælper dem med at sætte ord på det, de oplever. Vi tilbyder også kreative opgaver, som eleverne kan afprøve i forbindelse med et besøg, og til udvalgte udstillinger vil det være muligt at bestille workshops. Vi håber, at rigtig mange undervisere vil tænke kunsten ind i undervisningen og tage eleverne med på tur til Augustiana Kunstpark & Kunsthal. Kontakt os på tlf. 24 24 41 75 eller på augustiana@soenderborg.dk. Vi glæder os til at høre fra jer.